Om Brikvævning.dk - Irene Lyng

Denne hjemmeside er oprindeligt lavet af min mor Irene Lyng, som desværre tabte kampen mod kræften i oktober 2017. Hun var på mange måder en helt speciel kvinde, som når hun fik interessen for noget, ja så gik hun helhjertet ind i det og helligede sig det 200% . Dette gjaldt især vikingetiden, hvor hun siden 1993 fandt en enorm fascination af de bånd, som vikingerne lavede. Hun begyndte selv at væve og blev efterhånden med tiden en af vores bedste vævere.

En af de ting, vi desværre ikke nåede at "redde" før det var for sent, var hendes hjemmeside. Men NU er tiden kommet til at samle stumperne af den vha. hendes egne gemmer, billeder, mønstre mm som var på den gamle side.

Jeg håber derfor at I vil tage rigtigt godt imod Irene Lyngs nye "gamle" hjemmeside til både gavn og minde om en ganske særlig viking.

Mange hilsner Inger Skibsted